Trin 5 af 6
Kør en test
Senest opdateret
Start testen
- Gå til »Indstillinger«, og åbn forbindelsen. Panelet ved siden af tegningen viser »Status«.
- Står der »Der kan ikke gås live endnu«, mangler der noget først. Hver linje har et »Ret det her«, der fører til det sted, det rettes.
- Når testen er det eneste, der mangler, står knappen »Start test« der. Tryk på den.
Testen kan først startes, når alt dette er på plads:
- Et login til serveren, og ved SFTP en bekræftet serveridentitet — Forbind jeres server.
- Et GLS-login på hver lokation — Login til GLS.
- Mindst én printer på hver lokation — Printer og print-program.
- En prøveperiode, der løber, eller et abonnement under Konto.
Det er kun ejere og administratorer, der kan starte og stoppe testen. Står der på listen, at WeLabel peger på GLS’ testmiljø, er det ikke noget, I kan rette — skriv til os.
Mens testen kører
Forbindelsen står som »Test kører« med »Intet sendes til GLS« ved siden af. WeLabel kigger i mappen, henter de filer, der passer til filmønsteret, og læser dem. Indstillingen under »Efter hentning« bruges ikke under testen: filerne bliver liggende, hvor de er.
Følg testen under »Historik«, der står under forbindelsens diagram. Slå »Opdatér løbende« til, så opdaterer siden sig hvert 10. sekund. Den holder pause, mens fanen i browseren er skjult, og slår sig selv fra efter 15 minutter.
- Hentede … filer
- WeLabel fandt nye filer i mappen og læste dem.
- Ingen nye filer
- Forbindelsen virker, men der lå intet nyt. Flere af dem i træk bliver vist som én linje.
- Serveren svarede ikke
- Hentningen fejlede. Linjen siger hvorfor, og Status viser det samme.
Hvor længe skal testen køre?
Til WeLabel har gennemført mindst én hentning — også hvis mappen var tom. Det er det, der skal til, før I kan gå live. Lad den gerne køre, mens webshoppen skriver et par rigtige ordrer, så I kan se dem blive hentet i Historik.
Stop eller start forfra
»Stop testen« standser hentningen. Starter I en ny test senere, skal den have hentet mindst én gang igen, før I kan gå live, så WeLabel har set mappen, som den ser ud nu.
Næste trin er Gå live.